top of page
Sygdom
Når jeres barn starter i pasning, kan I forvente at jeres barn i det første år får hyppige infektioner, da barnets immunforsvar ikke er helt udviklet.
I dagplejen følger vi så vidt muligt sundhedsstyrelsens retningslinier ang. sygdom for at begrænse smitten.
Af hensyn til de andre børn og smittefaren, må jeres barn ikke modtages i dagplejen hvis det er utilpas, har smitsom sygdom, stærk forkølelse, feber, øjenbetændelse og diarre.
Små børn kan ikke altid selv fortælle, når de er utilpas, men viser det feks. ved, at barnet er pylret, ikke vil lege og har ingen appetit.
Barnet må gerne komme i dagpleje hvis det er lidt forkølet, og ikke er påvirket af forkølelsen. Men ved stærk forkølelse hvor næsen løber meget, barnet hoster og sover dårligt, skal barnet blive hjemme.
Barnets almene tilstand skal være iorden og barnet skal kunne følge den almindelige dagligdag, uden at kræve særlig pasning.
For barnets skyld og af hensyn til de andre familier, skal jeres barn være helt rask, inden det kommer i dagpleje igen. Jeres barn har ligeledes brug for mors og fars omsorg når det er utilpas.
Er barnet ikke ordentlig rask, er der også større risiko for at barnet er mere modtageligt for nye virus og infektioner pga. nedsat immunforsvar.
Bliver jeres barn syg, skal I give besked hurtigst muligt. Det er ikke nødvendigt I melder barnet syg hver dag, men det er vigtigt I giver besked aftenen før jeres barn kommer igen (senest kl. 20), af hensyn til planlægningen af vores hverdag.
Barnet skal have mindst 1 feberfri dag hjemme, inden det må komme i dagpleje igen.
Bliver jeres barn utilpas/syg mens det er i pasning, bliver I kontaktet, så I kan komme og hente jeres barn.
Hvis det skulle ske vi bliver syge, skal I selv sørge for pasning af jeres barn. I får besked hurtigst muligt. Dagplejen er kun lukket for de børn som står indskrevet på den syge børnepassers kontrakt.
bottom of page